Forsendelse i DK kr. 75.



Kongelig Dansk
1969 RC Lady & Beau Chr. T 1918 25 x 20 cm

Kontakt os vedrørende pris
Varenr: 112204

Beskrivelse: Kgl. figur fra Royal Copenhagen 1969 RC Lady & Beau Chr. T 1918 25 x 20 cm I hel og fin stand
Christian Thomsen (1860-1921)

Christian Thomsen, der oprindelig var uddannet som billedskærer, blev ansat som modellør på Den kongelige Porcelainsfabrik i 1898 og virkede her til sin død i 1921.

Ved tidspunktet for hans ansættelse var fabrikken inde i en travl og lykkelig periode, der fortsatte langt ind i vort århundrede. Denne udvikling begyndte med den fornyelse af dekorationskunsten, som fabrikkens kunstneriske leder Arnold Krog (se s. 87) havde skabt med sit underglasurporcelæn, der på verdens­udstillingen i Paris 1889 havde fejret store triumfer og bragt Den kongelige Porcelainsfabrik frem i en førerstilling inden for europæisk porcelæn. Med denne begivenhed var en kunstnerisk udvikling sat i gang, der ikke begrænsede sig til landskabsmaleriet på underglasurvaser og "fade alene. Som tiden gik indbefattede den efterhånden alle sider af fabrikkens porcelænsproduktion. Netop da Christian Thomsen tiltrådte sin nye stilling som modellør, var man så småt begyndt at overføre underglasurteknikken på figurer, og dette medførte en fornyelse af figurplastikken i det hele taget. På dette felt var det, at han skulle komme til at gøre sig gældende med en række arbejder, der har bevaret sin popularitet usvækket til i dag. I øvrigt var flere af figurerne fra kunstnerens side bestemt såvel for dekoration over glasuren som for underglasurteknikken.
Christian Thomsen var i øvrigt en meget flittig kunstner. Foruden et stort antal vaser og figurarbejderne har han tegnet og skåret modeller til juleplatter og lejlighedsplatter, i alt 36 forskellige. Dertil kommer rekonstruktionen af en del gamle modeller fra før 1800, hvortil formene var gået tabt bl.a. ved Københavns bombardement i 1807.

Venligst email mail@klosterkaelderen.dk for forespørgsel og bestilling